UV Beskyttelse

Vi kender alle følelsen af at være blevet forbrændt af solen. Det skyldes ofte manglende beskyttelse af huden. Omhyggelig brug af solcreme og korrekt beskyttelse af huden bliver mere og mere vigtigt i bestræbelserne på at undgå solens kraftige uv-stråler og den deraf følgende øgede risiko for at udvikle kræft.  Der forskes derfor i dag massivt i at videreudvikle de såkaldte sun-blokkere, så vi i højere grad kan opholde os ude i solen uden at skulle være nervøse for vores helbred.

Sejl har det samme problem som mennekskets hud. Udsat for for meget sollys bliver fibrene i et sejl ødelagt. Sejl bliver i dag udelukkende lavet af syntetiske såkaldte hydrokulfiber polymert materiale og lider, som alle plastikske materialer, under slitage fra vind og vejr. Og da vi bruger sejl udendørs, er denne slitage fra vejrliget et konstant og nærværende problem. Og det bliver hurtigt værre.

Hos Elvstrøm Sails har vi forsket i dybden med denne komplexe og svære problemstilling, for at kunne gøre vores sejl mere modstandsdygtige overfor den daglige påvirkning som sol, vind og vejr udgør. En udfordring der for os har højeste prioritet, og vi er konstant på jagt efter nye og bedre metoder til at reducere påvirkningen fra solens uv-stråler. I samarbejde med vores leverandører har vi udviklet nogle af de mest effektive uv-hæmmende kemikalier til brug i vores sejl, og EPEX sejlene indeholder så højt et antal af disse uv-blokkere, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Tjek vores guider for at se, hvad du kan gøre for at vedligeholde dine sejl bedst muligt.
Du kan også med fordel tjekke vores trimguider. Hvad enten du er nybegynder eller erfaren sejler, vil du sikkert finde brugbar information der.