Rulleforsejl

Rulleforsejl

Rullesystemer er i dag så almindelige rundt om på sejlbådene, at vi fuldstændig tager dem for givet.

Genuaen har altid været velegnet som rullesejl – underliget var langt nok til at sejlets profil holdt, selv når det var rebet. Skødeviseren skulle, selvom det ikke var optimalt, ikke justeres ofte.

Med tidligere tiders rullesystemer posede forsejlet mere og mere, jo mere det blev rebet, og højden blev dermed kompromitteret.

Som en løsning opfandt Elvstrøm Sails et skumindlæg lige bag forliget i hele sejlets højde. Dermed skabtes mere volumen ved forliget, så midten af sejlet rulles hurtigere end enderne. En teknik der hurtigt vandt indpas og som stadig bruges i dag, enten i form af e-foam eller e-flex. Fås også til rullefok.

UV-beskyttelse i agterlig og underlig sikrer en længere levetid og anbefales til rulleforsejl. Tests viser, at UV-behandlet dug har 25-30% længere levetid end ubehandlet dug.

Rullefokke findes med horisontale sejlpinde for at sikre, at agterliget overlapper storsejlet så meget som muligt. Uden sejlpindene skal sejlet skæres med dybde, og overlappet vil forsvinde. Ved både med bagudrettede salinger kan overlappet som regel etableres.

Det drejer sig absolut ikke om areal – det er den VIGTIGSTE del af fokken, og den mangler. Det er en aerodynamisk katastrofe.

Ved i agterliget på fokken at anvende vertikale sejlpinde, altså sejlpinde der flugter med forstaget, opnår man et forsejl, der ruller rigtig godt. Arealmæssigt opnår man et større sejl, og vigtigst af alt, man opnår en langt bedre aerodynamik.

Fås i vævet polyester, DC laminat eller EPEX.



Vi anbefaler at beskytte sejlet med et FurlCover eller at tage ned, når båden er i havn.

Find din forhandler

Cruising historier

facebook_page_plugin